Ridning

På linjefaget Ridning lærer du at håndtere en hest både fra jorden og fra ryggen af den.
Fra jorden lærer du at strigle hesten, rense hove og sadle op. Du lærer at trække med hesten, tilpasse udstyret så det passer til dig, når du skal ride.

Du har som udgangspunkt den samme hest hver gang, så du lærer hurtigt hestens signaler at kende. Du lærer, hvordan man styrer hesten både i skridt, trav og galop. Vi laver forskellige øvelser, som kan hjælpe dig på vej.

Vi samarbejder med Viborg Rideskole, hvor undervisningen foregår. Viborg Rideskole stiller heste og en underviser til rådighed.