Journalistik og medier

På linjefaget Journalistik og medier bliver du en del af et kreativt og nysgerrigt fællesskab, hvor du lærer at fortælle historier, der både kan deles med andre – og som betyder noget for dig selv. Du får mulighed for at arbejde med journalistik, medieproduktion og ny teknologi som kunstig intelligens (AI), mens du udvikler dine egne idéer og udtryk.

Undervisningen er fordelt på 6 ugentlige lektioner:

3 lektioner med fokus på faglighed og værktøjer:
Her lærer du, hvordan man arbejder professionelt med journalistik og medier. Vi dykker ned i emner som research, kildekritik, interviewteknik, vinkling og medieetik. Du får også praktisk erfaring med redskaber som Adobe-pakken, Canva og AI-værktøjer, som du kan bruge til at udvikle idéer, skrive tekster, redigere billeder og producere indhold. Vi arbejder med hele processen – fra idé og planlægning til færdig produktion – og du lærer at navigere i både lovgivning og god presseskik.

3 lektioner med fokus på din egen produktion:
Her får du mulighed for at bruge dine færdigheder i praksis. Du producerer indhold til skolens hjemmeside og sociale medier – men også til dine egne projekter. Det kan være artikler, videoer, podcasts, grafisk design eller SoMe-kampagner. Du får frihed til at udforske dine interesser og skabe noget, du er stolt af.

Et fag for dig, der vil mere med medier
Journalistik og medier er for dig, der er nysgerrig på verden, og som gerne vil lære at formidle den – med både faglighed, kreativitet og personlig stemme. Her får du redskaberne til at skabe indhold, der engagerer, informerer og inspirerer.

Se, hvilke andre linjefag vi tilbyder.