Ledig stilling: Køkkenmedarbejder

Vi søger en køkkenmedhjælper, der vil være en del af det hyggelige efterskoleliv

ANSØGNINGSFRIST: 30 JUNI 2024

Det summer af liv på vores efterskole på Hedens, når vores elever giver den gas både i undervisningen og til linjefag. Og det kræver god og nærende mad, når energidepoterne skal fyldes op. Derfor søger vi en køkkenmedhjælper pr. 1. august, der kan være en del af vores køkkenteam og efterskoleliv.

OM STILLINGEN
Til starten af det nye skoleår 24/25 søger vi en køkkenmedhjælper, der har lyst til at arbejde i et efterskolekøkken. Du bliver en vigtig brik i et lille team af kollegaer.
Arbejdsområderne indebærer:

  • Bagning
  • Aftensmad
  • Middagsmad
  • Opvask

Som køkkenmedhjælper på vores efterskole kan du forvente aften- og weekendarbejde. Erfaring med at arbejde i et storkøkken er en fordel, men ikke et krav.

Stillingen er på 100 %. eller efter aftale

Bliv en del af en spændende og ambitiøs efterskoleVi er en efterskole med 8. – 9. og 10. klasse beliggende tæt ved Herning, Skive, Viborg og Karup J. Vi har de smukkeste omgivelser, hvor vi omringes af den smukke natur. Vi har et stærkt fællesskab og en uformel omgangstone.

Som medarbejder på Hedens efterskole bliver du en del af et stærkt team, der arbejder tæt sammen, for at give vores elever den absolut bedste efterskoleoplevelse.

ER DU INTERESSERET?
Så send din ansøgning til os senest den 30. juni. Ansøgning sendes til Henrik Dalsgaard på forstander@hedensefterskole.dk – mrk. ”Ansøgning”.